Bertil Sjöberg |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
Bertil Sjöberg arbejdede i sine tidlige aar med et genkendeligt landskabsmaleri, inspireret af impressionisterne og Paul Cezannes farveholdning. En anden vigtig inspirationskilde var Pierre Bonnards maleri, som han stiftede bekendtskab med i Paris i 1939. I 1940rne var Bertil en periode bosat paa Bornholm, hvor hans palet blev mørkere og udtrykket mere ekspressionistisk. Bertils maleri har med tiden udviklet sig væk fra de genkendelige landskabsmotiver til et surrealistisk billedsprog. Billedfladen bestaar ofte af en mängde smaa tegninger, udført som en kalligrafisk automatskrift, mens paletten stadig er impressionistisk. Bertils maleri er dog præget af en skiften mellem forskellige motiver og maleteknikker og mellem interessen for forenklingen og detaljen. Let og elegant spænder Bertil Sjöberg sin eventyrverden paa lærred og papir. Ofte er det landskaber med krible-krablende myldretegninger. Er det fra planteverdenen, fra dyrelivet eller er det fantasi-insekter, eller maaske gopler der vimser rundt og bliver til et sælsomt hele? I alle tilfælde en verden af mystik, som gaar langt ud over det spændende og udsædvanlige. Bertils Sjöberg kunst bliver beskueren ikke færdig med i et snuptag, dertil er der for mange oplevelser i hvert eneste billede. |